Arkivfoto
Arkivfoto

Sikkerhedssvigt skyld i dødsulykke

Sikkerheden var ikke i orden, da en håndværker faldt ned fra et tårn og mistede livet i Helsingør i marts

 Tip en ven    Udskriv   Del

Det var et sikkerhedssvigt, der var skyld i, at den 54-årige polske bygningsarbejder Ryszard Josef Ochal faldt ned fra et otte meter højt tårn og mistede livet ved en arbejdsulykke på det gamle skibsværft i Helsingør den 28. marts.

Det fremgår af udredningen af arbejdsulykken og det strakspåbud, som Arbejdstilsynet udstedte til den polske underentreprenør Kormal efter arbejdsulykken 28. marts, skriver Fagbladet 3F.

Det polske selskab med omkring 37 ansatte bygningsarbejdere er underentreprenør for Pihl & Søn, som har hovedentreprisen på det kommende søfartsmuseum i Helsingør.

Groft svigt

Arbejdstilsynet fastslår, at det tunge tårn ikke var afstivet, som det fremgår af vejledningen. Materiellet til sikringen af tårnet var heller ikke i umiddelbar nærhed af, hvor arbejdet fandt sted.

Chefen for Arbejdstilsynets juridiske afdeling, Charlotte Friis, ønsker i vurderingsfasen ikke at udtale sig om sagen.

Men hos 3F mener man, at der er tale om alvorligt svigt fra ledelsen.

"Der er tale om et svigt af dimensioner fra ledelsens side. Der er ingen tvivl om, at ledelsen har svigtet sin tilsynsforpligtigelse og ikke har levet op til sit ansvar," sig Palle Larsen, der er leder af arbejdsmiljøpolitisk afdeling i 3F.

Han henviser til det faktum, at ledelsesrepræsentanten havde været på byggepladsen blot få minutter inden dødsulykken.

Publiceret: 03. Maj 2012 15:35
Leveret af Lokalavisen
Del på Facebook
Se også: