Politireformen, der trådte i kraft i januar 2007, har bevirket, at et tidligere rimeligt velfungerende politikorps er blevet forvandlet til at være et korps, der kører på meget nedsat kraft. Reformen indebar bl.a., at man skar antallet af politikredse ned fra 54 – til nu 12.
Et af formålene var, at korpset skulle blive mere effektivt og synligt i samfundet, da man lovede, at styrken ville kunne frigøre yderligere 800 politifolk til synlig patruljering i gadebilledet. Ingen af målene er endnu opfyldt, og sandsynligheden for, at det sker, er nærmest ikke eksisterende.
Politiets opgaver er fastlagt i hhv. retsplejeloven og politiloven.
I disse love er angivet: "Politiet skal arbejde for, at der er tryghed og sikkerhed for borgerne". Dette betyder, at man skal sørge for ro og orden i landet, ligesom man skal kontrollere, at borgerne overholder lovene. Ligeledes skal strafbare forhold efterforskes. Det påpeges også, at politikorpset skal hjælpe borgerne i faresituationer.
Når jeg tænker tilbage på det sidste års tid, må jeg nok erkende, at der efterhånden er utallige eksempler på, at politiet ikke har levet op til disse lovfæstede pligter. Nødstedte mennesker ringer til politiet for at få hjælp, men de nødstedte bliver i mange tilfælde afvist med, at der ikke er personale til at hjælpe dem.
Altså lever politiet ikke op til sit ansvar, og reelt er der vel her tale om en lovovertrædelse, da korpset ikke udfører, hvad lovgivningen pålægger dem.
Jeg angriber ikke politikorpset, da de er ofre i et politisk spil, hvor det frem for alt drejer sig om at effektivisere og spare penge i statskassen. Politikerne har med reformen bl.a. sat det lokalkendskab over styr, som den enkelte politimand tidligere havde på de mindre politistationer. Et lokalkendskab, der i mange situationer er uvurderligt, når forbrydelser skal opklares o. lign. Ligeledes er det klart, at en politibetjent, der kommer fra Helsingør, ikke kender "de lokale rødder" i f.eks. Frederikssund. Den lidt pænere del af befolkningen har tidligere været glade for deres lokale politi, som de – grundet kendskabet til hinanden – havde et vist tillidsforhold til.
Vi lever i en tid, hvor kriminaliteten antager andre former. Terrorisme er på dagsordenen, ligesom bandekriminalitet tilsyneladende er omsiggribende.
Ligeledes har konflikten omkring ungdomshuset i København krævet en uhyrlig indsats. Diverse præsidentbesøg o. lign. trækker store veksler på politikorpset, hvorved der opstår et uhyrligt stort antal overarbejdstimer, som skal afspadseres. Resultat: Intet politi på gaderne i lange perioder.
Jeg kan forestille mig, at der stadig er mange politifolk, der har mange timer til gode. Hvis man ikke kan afvikle disse timer, så lav en tillægsbevilling til finansloven, så politifolkene kan få udbetalt disse timer som overarbejde – måske et tre-cifret millionbeløb? Det kunne måske medvirke til, at vi fik nogle flere patruljer på gaderne til glæde for os alle.
Hvis den nuværende tilstand får lov til at fortsætte, vil endnu flere politifolk forlade korpset, fordi de bliver frustrerede over, at de ikke kan udføre deres arbejde på en måde, som de finder tilfredsstillende for sig selv, men også for de borgere, som de er sat til at passe på.
Publiceret: 24. Juni 2008 09:30
"April er den smukkeste/af de 48 måneder/vi har kendt hinanden."Amalie Smiths nye digtsamling, med genre-betegnelsen eller undertitlen 'Samling',...
19-05-12 | Læs hele artiklen
Nordsjællands Politi rykkede tidligt torsdag ud til Skydebane Allé i Helsingør med både indsatsleder og flere patruljer, efter at man klokken 05.18...
18-05-12 | Læs hele artiklen
Det Internationale Melodi Grand Pris - Eurovision Song Contest 2012 - bliver i denne uge sendt fra kysten af det Kaspiske hav i Aserbaijan.Tirsdag...
18-05-12 | Læs hele artiklen
To børn på 6- og 11 år blev torsdag eftermiddag indblandet i en voldsom trafikulykke på Rungsted Strandvej, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi ...
18-05-12 | Læs hele artiklen
SKAT og Nordsjællands Politi gennemførte Kristi Himmelfartsdag en razzia på Strandvejen ved Charlottenlund Fort i Nordsjælland.Der var fokus på biler ...
18-05-12 | Læs hele artiklen
Syge fortsætter med at søge behandling på skadestuerne i Region Hovedstaden, selv om en ny akuttelefon skulle sortere unødvendige besøg fra."Vi kan...
18-05-12 | Læs hele artiklen
Havelejen for Helsingørs 450 kolonihaver på kommunalt lejet jord vil ikke stige i denne omgang, som byrådet ellers har besluttet.Afventer...
18-05-12 | Læs hele artiklen
En “arkitektonisk perle” bygget i glas og stål og med udsigt over Øresund.Designeren Ole Palsby, som nok er mest kendt for at stå bag Eva ...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Benzinprisernes himmelflugt bekymrer ikke de danske ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet, som torsdag skal deltage i det internationale race...
16-05-12 | Læs hele artiklen
En politi-patrulje var tirsdag meget hurtigt fremme, da en vågen beboer på Møllevej i Ålsgårde anmeldte et igangværende indbrud.Det oplyser vice-...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Politidirektør i Nordsjællands Politikreds Finn Borch Andersen bekendtgør for borgerne i kredsen:Politikredsens kundecenter, og øvrige kontorer der...
16-05-12 | Læs hele artiklen
Hvis du ikke allerede har gjort det, er det nu, du skal forberede din bolig på at kunne modstå sommerens skybrud. Med få midler og de rette forbehold ...
16-05-12 | Læs hele artiklen