Klokken 20.10 onsdag måtte politiet mægle mellem en tørstig ældre dame og en yngre mand. Modelfoto: Mostphotos
Klokken 20.10 onsdag måtte politiet mægle mellem en tørstig ældre dame og en yngre mand. Modelfoto: Mostphotos

Ældre rollator-dame fandt ung mands 1000 kr-seddel og gik på druk

En 27-årig mand tabte 1000 krone-seddel og måtte have politi-patrulje til at mægle

 Udskriv   Del
Carsten Pedersen

Fundet af en fin 1000-krone seddel på gaden ud for pizzariaet Mamma Mia på Nordre Strandvej i Hornbæk, udløste onsdag aften pludselig en voldsom tørst hos en ældre rollator-udstyret kvinde, oplyser vice-politikommissær Lars Grud Sørensen.

Tyllede hvidvin på pizzaria

Kvinden gik sporenstrengs ind på pizzariaet, hvor hun satte sig til at hælde hvidvin indenbords i et hastigt tempo, oplyser vice-politikommissæren til Lokalavisen/Helsingør.

En patrulje fra Nordsjællands Politi kom imidlertid den 27-årige mandlige Hornbæk-borger til undsætning, før kvinden nåede at bruge de 1000 kroner.

Drak for hele findelønnen

Den tørstige ældre dame havde nået at drikke hvidvin for cirka 100 kroner, hvilket svarer til den omtrentlige findeløn, hvis hun havde indleveret pengene.

Ved betjentenes mellemkomst nåede man herefter frem til, at kvinden leverede det resterende beløb tilbage til den 27-årige mand, fortæller vice-politikommissæren.

Om den ældre dame efterfølgende formåede at styre rollatoren på hjemvejen, melder historien imidlertid ikke noget om.

Publiceret: 03. Maj 2012 10:18
Del på Facebook
Se også:
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce